Jeg giver indblik i nogle af de gode muligheder du har for at få kærlig og kvalificeret hjælp til at skabe harmoniske og helende graviditeter, fødsler og efterfødselsforløb.
Jeg deler ud af mine erfaringer omkring, hvordan du som mor kan komme styrket igennem større og mindre problemstillinger og kriser. (Ja, jeg er selv gået igennem en hel del).
Jeg støtter dig i at skabe mere tid, energi og mening i dit liv som kvinde og småbørnsmor. Et liv, hvor du lever i større overenstemmelse med dine inderste ønsker og værdier.
Det er vigtigt at vide, at der findes andre holdbare veje end udelukkende symptombehandling og copingstrategier, hvis du ønsker at styrke sig selv og dine børns helbred og trivsel.
Jeg vil gerne have, at du får mulighed for at træffe dine beslutninger på et informeret grundlag, og at du bliver styrket i at stole på dit intellekt, dine instinkter og din intuition.
Nedenfor kan du se et interview i Doula (Kanal 1), hvor jeg fortæller om min første fødsel.
Kærligst
Camilla