Det er ikke usædvanligt, at man prøver homøopatien for første gang, mens man er gravid. Du kan opleve nogle helt specielle udfordringer under graviditeten omkring dit velvære og helbred, og samtidig får mange gravide en ny forstærket indre modstand mod at tage almindelig medicin, fordi eventuelle bivirkninger af medicin, også kan påvirke fostret. Så mange beslutter sig for at prøve alternative behandlingsmetoder, før de går i gang med udskreven medicin fra lægen, eller blot håndkøbsmedicin, mens de er gravide.
Holistisk medicin
Homøopati er holistisk medicin, og det betyder, at når man bruger homøopati, så behandler man det hele menneske.
Homøopati er ikke klinisk diagnose = lægemiddel.
Det handler om hvordan har du det specifikt som et helt menneske. Derfor er der også mange flere ting man må tage op til overvejelse, når man vælger et homøopatisk lægemiddel. Det gør det også noget mere besværligt, og man bliver nødt til at sætte sig grundigere ind i ens symptomer end blot at beskrive det i de store overskrifter. Men det er en kunst man kan lære, og en utroligt givende kunst, som man bliver bedre og bedre til, jo mere man bruger det. Det er alt besværet værd.
Homøopati er bivirkningsfrit
Homøopati er uden bivirkninger, og derfor falder det mange naturligt at opsøge netop homøopaten under graviditet. Og når man oplever virkningen af den homøopatiske behandling, så er det også naturligt for mange at vælge at bruge homøopati under fødslen også.
I dette materiale, vil jeg gerne gå nogle typiske symptomer fra svangerskabet igennem, samt hvilke homøopatiske lægemidler man kan bruge til at behandle disse med. Det er vigtigt her at understrege, at denne guide ikke er en erstatning for professionel vejledning. Hvis man oplever symptomer meget kraftigt eller over længere tid, så skal man naturligvis opsøge sin læge, jordemoder eller søge anden hjælp og vejledning.
(til de insidere der har været på mine kurser: i dette materiale foreslås der lægemidler der hverken er at finde i det blå eller det gule kit fra helios)
Homøopati imod rygsmerter
At have problemer med ryggen under graviditeten er ret almindeligt. Og det er jo nemt at forstå. Ryggen bliver ekstra belastet af at skulle bære på mere. Jeg anbefaler bestemt, at man tager til kropsbehandling, når man har rygsymptomer (eller bare i det hele taget blot for at støtte ens krop igennem graviditeten). Jeg anbefaler massage og osteopati. Massagen som lindrer og støtter kroppen og opløser opbyggede myoser, inden de skaber alt for mange gener. Og osteopatien som er en uhyre blid behandling, men som virker enormt effektivt på kroppen, og søger for at der er et konstant flow.
Man kan fint bruge homøopati i kombination med kropsbehandlinger, eller alene naturligvis. Når man rammer det rigtige lægemiddel, så vil man opleve en hurtig lindring. Der findes ikke noget som at komme af med en smerte, og det føles som ren magi, når man oplever det med homøopatien.
ARNICA:
Hvis man er tilskadekommet med ryggen, og man føler sig forslået. Kan også bruges efter man har overanstrengt ryggen.
ARSENICUM:
Når man føler sig svag i den nedre del af ryggen, hvor rygsøjlen svejer mest. Eller hvis man mærker, at det trækker imellem skulderbladene.
CALC CARB:
Ryggen føles ’forstuvet’ eller ’forstrukket’. Eller man har ondt i ryggen, fordi man har løftet meget. Smerten mellem skulderbladene gør det svært at trække vejret.
CIMICIFUGA:
Hvis man har ondt i nakken. Nakkestivhed der bliver betydeligt værre, når man bruger hænderne. Nakke og øvre del af ryggen er meget sensitivt og tåler ikke belastning.
COCCULUS:
En paralyseret følelse i den nedre del af ryggen. Har svært ved at holde hovedet oppe, fordi man føler sig svækket.
COLOCYNTHIS:
Sciatica der mærkes mest i den højre side, og som lindres ved at man lægger på den side der gør ondt. Sciatica smerten forværres af varmen fra sengen.
DIOSCOREA:
Højresidet sciatica sammen med rygsmerter.
HYPERICUM:
Bruges hvis man slår halebenet eller på anden måde beskadiger rygsøjlen. Sciaticasmerter der jager opad eller ned i benene.
KALI CARB:
Rygsmerter hvor man samtidig sveder meget. Til den nedre del af ryggen samt sciatica. Når man går, føler man en overvældende trang til at lægge sig igen. Hvis man trykker hårdt på området, så virker det lindrende. Godt lægemiddel også til rygsmerter efter fødslen. Højresidet sciatica smerter der driver en ud af sengen om natten.
NAT MUR:
Godt lægemiddel til rygsmerter, der lindres ved at man ligger på noget hårdt, der presser imod området.
NUX VOMICA:
Til muskelsammentrækninger i ryggen, der også påvirker skulder og nakke. Når man skal vende sig i sengen, må man først sidde op, hvilket dog gør ondt.
PHOSPHOROUS:
Kan ikke ligge på venstre side og har en brændende smerte imellem skuderbladene. Det føles som om at rygget er brækket.
RHUS TOX:
Smerte og stivhed i ryggen, som lindres efter at man har bevæget sig lidt rundt eller ved at man lægger sig på et hårdt underlag. Varme lindrer også smerten (varmeflaske eller et varmt bad). Sciatica smerter der stråler ned i låret.
Homøopati ved forstoppelse
Det er værd at tage sine fordøjelsesproblemer ret alvorligt. Fordøjelsen er et stort og fintfølende og en meget vigtig funktion i kroppen. Og en god fordøjelse er et super sundhedstegn. Jeg plejer at sige at god afføring ’skal føles som at smutte en mandel, selvom der kommer meget ud, har man kun behov for at tørre sig én gang’. I homøopatien har vi stor fokus på fordøjelsen, og det er over halvdelen af alle mine behandlinger, som starter netop der.
Fordøjelsen er styret af hvor mange affaldsstoffer vi skal af med, hvor mange der er ophobet, i særdeleshed af funktionen af vores lever og galdeblære og så sandelig også af vores følelser. Og der er mange følelser på spil under en graviditet, så det er klart at man kan opleve fordøjelsesproblemer under graviditeten.
Desuden så kan man undgå mange andre gener, såsom hovedpine og hudproblemer hvis man får styr på dette. Og dermed så vil jeg også på kraftigste opfordre til, at man opsøger en homøopat til dette område, hvis man ikke kan klare det selv med de nævnte lægemidler.
CALC CARB:
Hvis du har stor afføring som er meget klisteret, for derefter at være flydende og lugter surt.
CARBO VEG:
Hvis maven svulmer op. Man er ’ugidelig’ og har en dårlig cirkulation og prutter en del. Man er mest forstoppet, men har så også omgange af at diarre, der er som vand og lugter grimt.
NAT MUR:
Hvis man er forstoppet, og man kan føre det tilbage til en følelsesmæssig årsag. Afføringen er tør og falder fra hinanden. Man mærker måske en nivende smerte, når man kommer af med afføringen.
NUX VOMICA:
Man føler en stærk toilettrang, men man kommer ikke af med noget. Afføringen er ikke tør, men det føles mere som om at tarmen ikke virker ordenligt, og derfor ikke medvirker til at få det bragt frem og ud af tarmen. Det kan være at man har nogle usunde madvaner der bidrager til problemerne. Et af de mest brugte lægemidler til forstoppelse i graviditet, sammen med sepia.
SEPIA:
Man er forstoppet, men afføringen er blød og klistret. Man oplever det måske, som om at afføringen sidder som en bold inde i tarmen. Man har svært ved at presse afføringen ud, ofte fordi at når man presser, så mærker man en jagende smerte fra anus. Et af de mest brugte lægemidler til forstoppelse i graviditet, sammen med nux vomica.
SULPHUR:
Man føler ofte toilettrang, men kommer ikke af med noget, eller kun meget lidt af gangen. Afføringen er hård og knudret. Måske har man problemerne fordi man simpelthen har en dårlig diæt. Dette lægemiddel kløe og en brændende fornemmelse i anus.
Homøopati ved hovedpine
Hovedpine i graviditeten er jo som sådan ikke anderledes end hovedpine uden for graviditet. Men mange gange bliver hovedpine behandlet med de lettilgængelige hovedpinepiller, men når man er gravid, så tænker man altid lidt mere over, hvad det er man putter i munden. Hovedpine kan ødelægge timer og dage, så er det godt at vide, at der er nogle gode homøopatiske lægemidler til dette.
Når man har hovedpine, så skal man desuden tænker over de mere ydre ting: Har jeg fået drukket nok i dag? (tag under alle omstændigheder et stort glas vand). Sidder jeg i et for dårligt indeklima? Er jeg anspændt? Osv. Og disse ting skal også tages vare på i din egenbehandling af hovedpine, evt sammen med de homøopatiske lægemidler.
Der er mange lægemidler til hovedpine i homøopatien, og det er bestemt ikke det nemmeste at behandle. Det er en god ide, hvis du læser lægemidlerne igennem, når du ikke har hovedpine, og måske genkender et par stykker af dem, så du kan have dem klar, skulle du få hovedpine. Ofte har vi hver især hovedpine på samme måde, de fleste gange. Så læs beskrivelserne godt igennem, og se om der er noget, der matcher din typiske hovedpine. Og ellers så observer grundigt, hvis du har hovedpine, så du kan være bedre forberedt næste gang.
Arnica:
Hvis man har slået hovedet.
Belladonna:
En dunkende hovedpine som er kommet pludseligt efter for meget sol, eller fordi man har feber. Man er også varm og opkogt i ansigtet. Det er en intens hovedpine, som bliver værre ved at man bevæger hovedet hurtigt, af lys og af larm. Hovedpinen sidder ofte i panden. Man får det værre af at ligge ned, men får det bedre, hvis man ligger lidt hævet med hoved og nakke.
Carbo veg:
En svag hovedpine der sidder i baghovedet. Opstår efter man har følt sig under pres. Man føler sig ude af stand til at kunne foretage sig noget. Hovedpinen kan også komme efter at have haft en stram hat på.
Cimicifuga:
Kraftig hovedpine på toppen af hovedet eller en hovedpine der stråler fra eller imod nakken. Stiv i nakken. En hovedpine der presser udad. Hovedet føles stoppet. Det gør ondt at bevæge øjnene. Måske oplever man også en stikkende smerte i øjnene.
Colocynthis:
Smerte i venstre side af ansigtet, med en skarp og brændende smerte, der kommer i bølger. Bliver værre af bevægelse og berøring. Hovedpinen kan lindres ved, at man trykker hårdt mod hovedpinen, og ved at man drikker kaffe.
Ignatia:
Smerte der føles som om en syl bores igennem hovedet. Smerten kommer pludseligt og forværres af lys, larm og i særdeleshed tobaksrøg (som måske er årsagen til hovedpinen). Hovedpinen lindres af varme, og ved at ligge på samme side som gør ondt. Måske lindres hovedpinen også efter man har fået tisset meget.
Kali carb:
Hovedpine i bihulerne med smerter over øjet.
Kali phos:
Stress og travlhed er årsagen til denne hovedpine. Smerten sidder i den ene side af hovedet eller sidder i baghovedet. Smerten lindres ved at man bevæger sig moderat.
Lycopodium:
Hovedpinen som er værst mellem kl 16.00-20.00. En dunkende hovedpine som kommer efter man har hostet meget. Smerten sidder over øjnene, sammen med en slem forkølelse.
Nat mur:
Spændingshovedpine. En hovedpine som kommer i forbindelse med, at man føler sig frustreret. Smerten føles som en masse små hammere, der banker på hjernen. Det er hovedpine, man ofte har i løbet af dagen, og som forværres af lys. Man er meget lysfølsom.
Nux vomica:
Hovedpine der kommer pga tømmermænd, eller hovedpine der føles som tømmermænd. ’Tømmermænd-følelsen’ kan også komme efter man har spist for meget, eller fordi man er stresset. Kendetegene for alle former af ’tømmermænd’ er at man også er irriteret. Man er følsom overfor lys (specielt solen), lyde, lugte og træk. Disse symptomer alene, kan også være en indikation af, at man kan gøre brug af nux vomica. Hovedpinen sidder enten over øjnene eller på bagsiden af hovedet. Denne lindres ved, at man presser hårdt imod området hvor smerten sidder. Den lindres også ved, at man tager en lur.
Pulsatilla:
Hovedpinen som flytter sig rundt i hovedet, uden at sætte sig et bestemt sted. Den starter dog ofte i tindingerne, og spreder sig derfra mod panden og op over øjnene. Måske mærker man en pressende fornemmelse fra toppen af hovedet. Man er ked af det, har brug for ekstra omsorg og trøst. Måske kommer den efter, at man har haft for meget om ørerne. Man får det værre af at opholde sig i et lukket lokale, og man får det bedre ved at åbne vinduet eller ved at gå en tur og få noget frisk luft.
Sepia:
Denne form for hovedpine sættes ofte i forbindelse med menstruation. Måske kender du symptomerne fra din egen cyklus, før du blev gravid. Det er en voldsom hovedpine, der kommer med kvalme, og det mærkes i hele hovedet. Det dækker også hovedpine, der mærkes om morgenen på bagsiden af hovedet. Man er enormt træt. Udmattet. Man får det bedre, hvis man kan sove lidt, men bliver man vækket utidigt, så er den måske blevet værre. Det mærkelige ved en sepia-hovedpine er, at den lindres ved at man bevæger sig ret energisk, såsom ved en rask spadsertur. Men bliver man for varm, så kommer hovedpinen tilbage igen.
Silica:
Starter efter man er blevet kold, eller har været udsat for kolde vinde. Hovedpinen starter på bagsiden af hovedet og spreder sig over øjnene. Smerten bliver værre ved, at man kigger op eller ved at man ligger på venstre side. Det er en dunkende smerte. Man får det bedre, hvis man ligger noget varmt på området.
Staphysagria:
Hovedpine der opstår efter at man har været vred, eller føler at ens grænser er blevet overskredet. Det er en følelsesløs smerte i bagsiden af hovedet eller i panden. Smerten presser både ind og ud. Hovedpinen bliver værre ved berøring.
Sulphur:
Hovedpinen sidder på toppen af hovedet. Hovedet føles tungt og fyldt, og det kommer med en varm, bankende smerte. Der er en pressende smerte i tindingeren. Hvis man bøjer hovedet eller står op, så bliver smerten værre. Et godt lægemiddel til hovedpine der kommer tilbage i intervaller.
Homøopati ved morgenkvalme
Morgenkvalme er et velkendt symptom på graviditet.
Arsenicum:
Man får det dårligt af lugten af mad, og bare tanken om mad. Nervøs og rastløst, med mange bekymringer om hvordan det vil påvirke barnet at appetitten er borte. Ekstrem kvalme som fortsætter i hele graviditeten. Tør i munden og lyst til at drikke noget varmt.
Cocculus:
Som om man ikke kan synke maden. Kvalme og opkast som forværres, når man bevæger sig eller skal køre eksempelvis. Man bliver specielt påvirket af bevægelser, der går op og ned.
Ipecac:
Konstant, kraftig kvalme, som ikke bliver bedre, efter man har kastet op. Man får det værre, når man ser ting bevæge sig. Eksempelvis et tog der kører. Man har en belægningsfri tunge, og man har hele tiden for meget spyt i munden. Slet ikke tørstig, bleg og med små tics.
Kali carb:
Bølger af kvalme, når man bevæger sig, dog uden at kaste meget op. Kvlamen forværres når man bekymrer sig.
Nux vomica:
Svangerskabskvalme der føles som tømmermænd, og man har det værst om morgenen efter morgenmaden. Man føler sig irriteret og bliver dårlig af lugten af mad. Ligeså bliver man meget forstyrret af lys, larm og træk. Måske er man også forstoppet.
Pulsatilla:
Man kaster ikke op lige efter maden, men et stykke tid efter et måltid. Man er ked af det, og har brug for omfavnelse, forståelse og ekstra opmærksomhed. Man får det værre ved at være i et lukket lokale, og får det også bedre ved at få frisk luft. Man har lyst til kage, is og fed mad, men det gør en dårlig at spise det.
Sepia:
Kvalme og opkast ved lugten af eller synet af mad, eller bare ved at tænke på mad. Man får det værre som dagen skrider frem. Man har det så elendigt, at man virker som om, man er ligeglad med mand og børn. Man vil helst være alene lidt, men selv det kan ikke løfte humøret. Man får det bedre ved at gå en rask tur. Minus lyst til sex.
Sulphur:
Kvalme der fortsætter igennem hele graviditeten. Man føler sig ekstra svag og utilpas omkring kl. 11 om formiddagen, og man fornemmer en øget spytproduktion i munden. Men kvalmen er det største symptom her. Ikke opkast. Man er varm, specielt om natten hvor man sparker dynen af.
Mette Mitchell holder jeg onlinekurser i, hvordan man bruger homøopati under fødslen, med udgangspunkt i ’fødselskittet’ fra Helios. (https://www.helios.co.uk/shop/childbirth-kit).
Hun uddanner desuden professionelle fødselshjælpere i at bruge homøopati også.
Mette Mitchell (f. 1973), har en BA i videnskab i homøopati fra Middlessex University og Centre for Homeopathic Education (London). Hun er Registreret Alternativ behandler, og er medlem af Dansk Selskab for Klassisk Homøopati.
Mette har gratis telefontid alle hverdage mellem kl. 10-11. Ring på 53 76 28 82.
Du kan følge hende på Facebook ’homøopat Mette Mitchell’ HER
Du kan bestille en tid hos hende direkte via hjemmesiden HER