Hvorfor skal vi overveje alternativer til Movicol?
Rigtig mange forældre til babyer, vælger at give Movicol når babyen døjer med forstoppelse. Det kan jeg godt forstå, for det er virkelig ikke sjovt at se sit spædbarn ha’ ondt i maven, vride sig grundet mavekneb og være ked af det. Og det er et meget typisk og brugt lægemiddel, som de fleste læger er meget hurtige til at dele ud.
Men når det kommer til sundhed og velvære er min klare erfaring, at kroppen kan fikse langt de fleste ubalancer selv – altså uden medicin som fx Movicol, hvis vi giver kroppen de rette omstændigheder og den rette støtte til det.
Problemet med Movicol og meget andet medicin er, at vi går ind og lindrer et symptom, men vi fjerner ikke årsagen til problemet. Årsagen til problemet ligger stadig og ulmer inde i kroppen, og vil blot skabe ubalancer andre steder i kroppen i stedet for.
Babyers tarmsystem skal lige lære at fungere
Når det handler om forstoppelse hos små babyer, er det også vigtigt, at vi giver babyernes tarmsystem lov til at “lære at fungerere”. Når babyer får Movicol som helt små, kan deres tarme nemlig nemt blive afhængige af Movicol – og så får tarmene faktisk ikke plads til, at lære at fungere 100% optimalt.
Det svarer til, hvis et barn f.eks skal lære at binde snørrebånd, men mor og far altid gør det for barnet, fordi det er nemmere. Hvis barnet aldrig får lov til at prøve selv, trods frustrationer og besvær, så lærer barnet det ikke.
Typisk ligger der en årsag bag forstoppelsen, som vi lidt kan glemme at kigge på og overveje. De 3 mest typiske årsager jeg i mit arbejde med forstoppede babyer, støder på er:
De tre typiske årsager til forstoppelse
– Babyerne får fast føde alt for tidligt. Jeg anbefaler at man først starter på fast føde, når de er min. 6 mdr. og gerne mere hvis de ikke er klar endnu.
– Mor som ammer, spiser noget baby ikke kan tåle. Og det kan typisk være mælkeprodukter, koffeinholdige føde- og drikkevarer samt gluten. Her kan man lave kostdagbog og forsøge at udelukke bestemte fødevarer og observere sin baby.
– Stress hos mor og far. Hvis mor og far er stressede, kan baby mærke stressen, som nemt kan sætte sig som forstoppelse i maven. Vi skal huske på at babyer de mærker, føler og sanser super mange af de vibrationer mor og far går med. Og de opfatter dem som deres egne. Så stressede forældre, giver tit stressede babyer.
Der findes selvfølgelig mange flere årsager til, hvorfor babyer kan komme til at døje så slemt med forstoppelse, men disse er nogle meget typiske.
Jeg anbefaler du støtter tarmsystemet naturligt
Udover at gå på opdagelse i hvad årsagen til hvad slem forstoppelse kan skyldes, anbefaler jeg også at forældre støtter tarmsystemet, på en naturlig og kærlig måde i form af zoneterapi og akupressur. Det kan gøres dybdegående hos en professionel behandler eller i en lettere version hjemmefra – og du kan finde ud af hvordan længere nede.
Zoneterapi og akupressur svarer til at barnet, som skal lære at binde sine egne snørrebånd, får lov til selv at prøve, imens mor og far står kærligt og hepper på sidelinjen, og fortæller hvordan barnet skal gøre.

Dvs. med zoneterapi og akupressur vil du støtte din babys system, til selv at lære hvordan det skal fungere – og dét er da smart! 🙂
Zoneterapi og akupressur kan bruges uanset om din baby får Movicol eller ej
Du kan selv give din baby zoneterapi og akupressur mod forstoppelse, uanset om baby tager movicol i forvejen eller ej. Og jeg kunne liste de første 100 eksempler op på, hvor meget det har hjulpet babyer at få hjælp på denne måde, i stedet for at skulle bruge Movicol. Mange babyer er også helt naturligt kommet af med Movicolen, efter at have brugt disse teknikker.
Medicin – et personligt valg
Jeg vil dog også til sidst lige understrege, at jeg altid synes medicin er et personligt valg, og jeg synes aldrig man er “forkert” hvis man vælger at give sit barn Movicol. Der er altid forskel på situationer og omstændigheder, og alle forældre tilbyder selvfølgelig den løsning de mærker er kærligst og bedst. Jeg ønsker dog at oplyse om, at der findes andre løsninger end Movicol, som i de fleste tilfælde er ligeså effektive, som man også kan overveje.
Gratis guide til zoneterapi og akupressur
Jeg har lavet en gratis guide til hvordan du selv hjemmefra, kan give din baby akupressur og zoneterapi mod forstoppelse og ondt i maven som du kan se og prøve kræfter af med her:
www.katrinebirk.dk/gratis-hjemmebehandling-foerstehjaelp-til-baby-med-ondt-i-maven-og-forstoppelse
Jeg har også skrevet bogen “Tryk og glad”, hvor du kan også lære mere om, hvordan du på en let, kærlig og simpel måde, kan hjælpe din baby, som døjer med forstoppelse og andre typiske baby- og småbørns gener.
En masse dejlig energi til dig og din babys mave fra Katrine Birk
Katrine Birk er alternativ behandler, forfatter og stifter af uddannelsen til “Holistisk energiteraput” samt “Tryk og glad behandler”
