Jeg arbejder for at alle forældre får adgang til opbyggelige fællesskaber og kærlig og helhedsorienteret støtte og vejledning under graviditet, fødsel og op igennem forældreskabet.
Jeg udbreder helhedsorienteret viden og støtter forældre til at være tro mod deres indre stemme
Jeg deler min viden og mine indsigter om tilgange og muligheder, der styrker dig og dine børns sundhed og trivsel.
Jeg tror på, at det er muligt at skabe et langt bedre liv for forældre og børn igennem nye nærende fællesskaber og rådgivning, hvor forældre og fagpersoner mødes i gensidig respekt og tillid.
Mor til Emil og Isabella
Jeg er mor til Emil fra 2011, som er født på Rigshospitalet, og jeg er mor til Isabella fra 2015, som er født hjemme. Min første fødsel og den efterfølgende indlæggelse var svær og traumatisk for os alle. Fødslen af min datter og tiden derefter er til gengæld den mest kraftfulde og healende oplevelse i mit liv. Jeg er 38 år, og bor i Roskilde med min mand og mine unger.
Uddannelse og filosofi
Jeg er uddannet lærer og cand.pæd. fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Jeg har blandt andet taget kurser inden for for præ- og perinatal psykologi, aware parenting, alternativ behandling, meditation og filosofi men jeg taler ud fra levede kropsliggjorte erfaringer og mit eget indre navigationssystem.
Jeg er optaget af, hvordan vi på kærlige måder kan løse de strukturelle problemstillinger, som påvirker gravide kvinder, forældre og børns muligheder sundhed og trivsel. Dette mener jeg, kan gøres bedst når vi arbejder på tværs af fagfællesskaber med vores hjerter og naturen som den centrale vejviser.